Lodser: Opret en statslig lodsvirksomhed

Danske Lodser, der er organisation for lodserne i såvel det statslige lodsvæsen som i private lodsvirksomheder, er som ikke overrasket over, at der i dag er underskud og udsigt til takststigninger i det statslige lodsvæsen.

I en pressemeddelelse skriver lodserne:

Lodsloven fra 2006 åbnede for konkurrence på de såkaldte regionale lodsninger (lodsninger til og fra dansk havn og mellem danske havne), men man undlod at pålægge alle operatører i markedet en forsyningspligt. Det har betydet at private lodsfirmaer har kunnet tage en stor del af de rentable lodsninger (særligt den større skibstrafik til større havne), fra det statslige lodsvæsen, som dog stadig har forsyningspligten og skal stille beredskab til næsten alle danske havne.

Når det statslige lodsvæsen på den måde har mistet en større del af sin omsætning, men stadig skal opretholde fuldt beredskab i store og små havne er det klart, at det skaber et økonomisk pres på lodsvæsenet, idet lodsbetjeningen af skibsfarten ikke er offentligt støttet, men skal finansieres af brugerne - skibsfarten.

I lodslovsudvalget påpegede Danske Lodser, at lodsloven ville få en negativ effekt på de mindre havne og den mindre skibsfart med markant højere priser. Der var dengang løsningsmodeller på bordet med opkrævning af en afgift på alle regionale lodsninger, som skulle bidrage til at man økonomisk kunne opretholde fornuftige priser, men et flertal i lodslovsudvalget ønskede de frie markedskræfters spil, og sådan blev det.

Lodslovsudvalget traf én vigtig beslutning. Lodsning af skibe i transit gennem danske farvande og internationalt farvande tæt på Danmark - de såkaldte gennemsejlingslodsninger - skulle forblive under statens kontrol som et monopol. En forudsætning for dette var naturligvis, at statens lodsvæsen ikke kunne bruge et eventuelt overskud i sin monopolvirksomhed (gennemsejling) til at støtte regionale lodsninger i et frit marked (såkaldt krydssubsidering). Tal fra forsvarsministeriet viste, at dette ikke var tilfældet

Nu er der røster og kritik fremme af underskuddet i det statslige lodsvæsen, mulig dækning med takststigninger, mulig EU-stridig krydssubsidering og ideer om liberalisering af transitlodsningerne.

Danske Lodser er tilfredse med, at forsvarsministeren i første omgang har besluttet at godkende det statslige lodsvæsens takstreform og afvist øget liberalisering, men det fjerner ikke udfordringen for det statslige lodsvæsen - Et underskud på ca. 60 mio. kr. som skal finansieres af erhvervet.

Danske Lodsers forslag til forsvarsministeren:

Nedlæg lodsvæsenet og omdan det til en effektiv statslig virksomhed i selskabsform Efter lodsloven er driften af lodsvæsenet lagt i hænderne på den gamle tilsynsmyndighed Farvandsvæsenet, som mangler kompetencer og forudsætninger for at udvikle og drive en statslig lodsvirksomhed. En virksomhed der er i konkurrence på det regionale lodsmarked, har forsyningspligten i danske havne og som på transitområdet skal forvalte sit monopol således at skibsfarten og dermed også det danske miljø får en både effektiv, kompetent og billig lodsservice. Det kræver en professionel ledelse og en effektiv organisation. Danske Lodser så også gerne, at et nyt statsligt selskab fik et "Advisory Board", hvor brugerne (skibe og havne), lodserne og relevante myndigheder kan give råd og få indflydelse.

Gennemsejlingslodsningerne bør fortsat være et statsligt monopol Danmark har ikke suverænitet over de internationale farvande, der løber tæt forbi Danmark og gennem vores sunde og bælter. Ved at gennemføre en total liberalisering i Danmark, vil man samtidig åbne for udenlandske transitlodser gennem vore farvande og forbi vore kyster. Monopolet giver de facto kontrol og tilsyn med de danske lodser. Man skal også huske, at dansk uddannede og dansk talende lodser i dag udgør en vigtig del af det danske katastrofeberedskab mod olieforureninger. Ikke kun ved at lodse skibene, men også ved at være om bord og sørge for hurtig kontakt og samarbejde med de danske myndigheder, når uheldet er ude. Endelig vil et monopol og en statslig lodsvirksomhed sikre, at lodsen fortsat er en uvildig og professionel rådgiver for det udenlandske skib, som ikke er økonomisk indblandet og/eller afhængig af økonomiske interesser i skibene.

Statsstøtte? Vi skal i Danmark også gøre op med os selv, om den danske lodsservice alene er en service til skibsfarten eller om Danmark også har værdi af et godt lodssystem. Danske Lodser mener, at både skibsfarten og samfund (miljøet) nyder godt af danske lodser i skibene. Derfor bør man også overveje om staten og samfundet skal være med til i et vist omfang at støtte lodsbetjeningen af skibsfarten. Prisen for at tage lods skal være attraktiv, når der ikke er lodspligt på transitlodsningerne. I dag har man ved lodsloven øget udgifterne for erhvervet. Udover at konkurrencen har skabt underskud og mulig takstforhøjelse, betød liberaliseringen også at Farvandsvæsenet ikke længere kunne stå for både drift og tilsyn. Man oprettede derfor et nyt Lodstilsyn. Det nye tilsyn fik ikke budget fra staten, men skal ligesom lodsvæsenet dække hele sin virksomhed ved brugerbetaling fra skibsfarten.

Samarbejde og partnerskab med private operatører Når der er ryddet op og hullerne efter lodsloven er lukket, vil det være naturligt at se på hvordan det statslige og private (i dag er der kun ét) lodsselskaber kan samarbejde. Lodsmarkedet er gjort op til 280 mio. kr. i dagbladet Børsens artikler. Det er slået op som et stort og lukrativt marked, som det vil være forkert ikke at liberalisere og konkurrenceudsætte. Faktum er, at det statslige lodsvæsen kører med underskud og at det private selskab Danish Pilot Service i 2008 kom ud med et nulresultat. Det skyldes, at det er dyrt at opretholde et landsdækkende beredskab 24 timer i døgnet i et marked, hvor taksterne historisk set er fastlagt ud fra, at det ikke skal give overskud til andet end finansiering af nye investeringer i lodsfartøjer, infrastruktur mv. En fuld liberalisering af markedet vil efter Danske Lodsers opfattelse kun have plads til 2 eller 3 aktører. På grund af de store omkostninger vil konsekvensen blive en opdeling af markedet og (ulovlige) prisaftaler med højere takster til følge. Man vil således ikke opnå det vi alle ønsker, at holde taksterne så lave som muligt og servicen i top. Man kan efter Danske Lodsers opfattelse ligeså godt gøre det åbent gennem aftalebaseret samarbejde, OPP (offentlig private partnerskaber), licitation eller lign.

Kilde: Danske Lodser