Indisk tankskib første gennem Hormuz efter aftale
Selv om fredsaftalen mellem USA og Iran har skabt håb om normalisering af skibstrafikken gennem Hormuz-strædet, er det foreløbig kun et enkelt tankskib, der har vovet sig gennem strædet.
Arkivfoto. Foto: 123rf.com
Mandag morgen passerede LNG-tankskibet Disha, chartret af det indiske energiselskab Petronet LNG, som det første synlige gastankskib gennem strædet. Skibet var lastet med LNG fra Qatar og er på vej til Dahej-terminalen i Indien, skriver Reuters
Samtidig befinder mere end 150 olie- og kemikalietankskibe sig fortsat i Golfområdet og afventer en mere afklaret situation. Ifølge analysefirmaet Oil Brokerage vil det tage tid, før rederier og befragtere genvinder tilliden til fri sejlads gennem strædet.
Analytikere forventer derfor fortsat høje fragtrater og begrænset handelsaktivitet på kort sigt. Under normale forhold vurderes den nuværende ophobning af skibe på begge sider af Hormuzstrædet dog at kunne afvikles på 8-10 dage.
Ifølge Trump vil Hormuz-strædet blive åbnet for fri passage på fredag, når den foreløbige aftale underskrives. Ifølge Iran vil trafikken blive reguleret i et samarbejde mellem Oman og Iran.
-emte
