Langelandslinjen sætter ny passager rekord
Der er godt gang i trafikken mellem Langeland og Lolland. I løbet af årets seks første måneder sejlede 233.341 passagerer med de to færger der betjener ruten - Langeland og Lolland. Det er en fremgang på 0,5 procent i forhold til det hidtidige rekordår i 2022.
Lolland. Foto: Langelandslinjen
”Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores trafik og gøre færgerne relevante for de rejsende. Så selv om det er små tal, er det godt at se, når anstrengelserne bærer frugt”, siger Jesper Skovgaard , kommerciel direktør i Molslinjen, der ejer Langelandslinjen.
Færgerne sejler mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland, overfartstiden er på 45 minutter.
De to færger på ruten er begge bygget på J.J. Sietas KG Schiffswerft. Færgerne har hver en kapacitet på 600 passagerer og 122 personbiler.