Lang vej ud af krisen for rederierne
2009 tegner til at blive et historisk ringe år for landet største rederier. For mens en række af landets største selskaber så småt er ved at rejse sig, befinder de fleste rederier sig fortsat i midt i den værste storm i mange år.
"Rederier vil altid være cykliske og dermed følsomme over for bevægelser i verdensøkonomien. Men generelt har selskaberne stolet for meget på opsvinget i verdensøkonomien og derfor indkøb alt for mange nye skibe. Det betyder, at der er et overopbud af skibe i forhold til kunder, og derfor hænger krisen for alvor fast", siger chefanalytiker Morten Kongshaug, til erhvervsbladet.dk
Rederier som Mærsk, Mols-Linien og Nordic Tankers forventer således alle at tabe penge i år, mens både Torm og DFDS kun lige akkurat regner med at sejle et rundt nul hjem på bøgerne i år.
Når det sker, til trods for at verdensmarkedet generelt er ved at rette sig op igen, skyldes det, at rederierne er langt mere følsomme over for nedgange i den generelle økonomi, da de er afhængige af, at der skal fragtes varer eller personer mellem forskellige lande og verdensdele.
"Vi har ikke set en genrejsning i markedet endnu, da vi fortsat lider under faldende efterspørgsel på olie, og der vil fortsat være pres på resten af året. Men vi glæder os over, at vi har været i stand til at fastholde forventningerne til resten af året, når tiderne er så vanskelige", siger øverste chef i Torm, Mikael Skov, til avisen
Kilde: erhvervsbladet.dk