Krydstogtskibet Marco Polo stødte på grund
Det britiske krydstogtskib Marco Polo, der sejler under Bahamas flag, stødte lørdag morgen på grund ud for øgruppen Lofoten i Nordnorge. Ingen kom noget til, og skibet tog heller ikke vand ind. Siden er skibet kommet fri igen og sejler videre for egen motorkraft.
”Vi ved ikke så meget om hændelsesforløbet udover, at de stødte på grund ved ganske lav fart, og at det var meget blød grund, altså sand”, siger Jakob Carlsen, redningsleder ved Hovedredningssentralen Nord-Norge.
To slæbebåde forsøgte at trække skibet fri, men i sidste ende var det vind og tidevand, som førte til, at skibet kunne sejle videre for egen motorkraft.
Nu skal skibet undersøges nøjere, men man har dog endnu ikke fundet tegn på skader, og desuden skal mandskabet forklare, hvad det var, der førte til, at skibet gik på grund. Der var 1.096 personer ombord på skibet inklusive besætning og lods.
Kilde: aftenposten.no