Krig: Langt færre krydstogter til København

Det kommer til at ramme turismeindustrien i København og omegn hårdt, at sanktionerne mod Rusland har fjernet Sankt Petersborg som krydstogtdestination. Det betyder nemlig, at hovedstaden kan forvente 300.000 færre turister, skriver Berlingske.

Arkivfoto..

Det er ikke mindst amerikanerne, der har mistet lysten til at tage på krydstogt i Østersøen, når et af de helt store trækplastre, Sankt Peterborg, ikke længere er en af destinationerne - og næppe bliver det foreløbig.

Flere amerikanske rederier har neddroslet deres aktiviteter i Østersøen og de 344 anløb, som Copenhagen Malmø Port (CMP)

forventede i marts, er nu reduceret til omkring 300 anløb, oplyser Hans Ahlqvist, krydstogtchef i CMP i følge Berlingske.

Og samtidig er belægningen på de enkelte skibe faldet drastisk - og samlet set betyder det, at den million krydstogtturister, som CMP forventede til København i denne sæson, er reduceret til omkring 700.000 gæster.

“Det står tydeligt for os, at især de amerikanske rederier har svært ved at fylde sine både med passagerer, så belægningen er meget lav. Helt ned mod 25 procent af den totale kapacitet på flere af skibene,” siger Henrik Ahlqvist til Berlingske.

Og da Sankt Petersborg næppe bliver en destination igen i de næste mange år, må Østersø-regionen finde på noget nyt, hvis de amerikanske turister skal lokkes tilbage. Og både CruiseCopenhagen og CMP er i gang med at gentænke konceptet:

“Vi prøver at arbejde med alt lige nu. Det sidste, vi gør, er at sidde stille i båden og lade ting ske,” siger Henrik Ahlqvist.

Kilde: Berlingske.

Artikler

02.10.2023|Maritimedanmark.dk

Fiskeribranchen samles i Aalborg

02.10.2023|Maritimedanmark.dk

Flere skibe har sænket farten

02.10.2023|Maritimedanmark.dk

Hirtshals Havn udvider direktionen

02.10.2023|Maritimedanmark.dk

Danske Maritime: Der er vækstpotentiale for grøn ophugning i Danmark

02.10.2023|Maritimedanmark.dk

Esbjerg-virksomhed er grøn foregangsvirksomhed indenfor skibsophugning

02.10.2023|Maritimedanmark.dk

“Nu kigger også større rederier efter brugt udstyr”

Copyright 2023