Isvarslet afblæst for 12. år i træk
Med pæne varmegrader, ingen nattefrost og fornuftige vandtemperaturer afblæses isbrydernes beredskab for i år. For 12. år i træk kom der altså ikke is i danske farvande, og der har ikke været brug for de 3 isbrydere som ligger i Frederikshavn.
Men isafgifterne er opkrævet for alle skibe syd for Skagen, der anløber danske havne i perioden 15. december og frem til den 15. marts. Det bliver skønsmæssigt på 10-11 millioner kroner. Hertil kommer de 11 millioner kroner som erhvervshavnene i samme område bidrager med. I alt over 20 millioner kroner til den årlige drift.
Der har længe været forlydender om, at istjenesten og dens organisering er til overvejelse i Forsvarsministeriet, men indtil videre er der intet sket.
Kilde: Danske Havne