Iran kræver opbragt tankskib frigivet
Iran har reageret vredt på de britiske styrkes tilbageholdelse af et fuldt lastet tankskib i Gibraltar, som var mistænkt for at have Syrien som destination. VLCC´eren Grace 1 menes at have lastet olien i Iran og dermed overtræder skibet både EU´s og amerikanske sanktioner.
Ifølge The Daily Telegraph tilkaldte Iran tilkaldt den britiske ambassadør til det iranske udenrigsministerium, hvor de udtrykte landets “meget stærke indsigelse mod den ulovlige og uacceptable” tilbageholdelse.
En iransk talsmand, Abbas Moussavi,
kaldte hændelsen for “destruktiv” og advarede om, at den kunne øge de spændinger omkring Hormuz Strædet, der er en konsekvens af angrebene på seks tankskibe, som USA giver Iran skylden for.
Moussavi sagde til iransk tv, at tilbageholdelsen var “en form for pirateri” der beviste, at Storbritannien fulgte “USA´s fjendtlige politik”.
Grace 1 ligger fortsat for anker ud for Gibraltar, hvor politiet i Gibraltar sammen med toldmyndighederne er i gang med at afhøre den 28 mand store besætning, der fortrinsvis består af indere.
Det er ifølge en EU-beslutning fra 2011 forbudt at forsyne Syrien med olie og USA har indført sanktioner mod virksomheder, der handler med Iran.
Grace 1 er drevet af Iships i Singapore.
Kilde: TradeWinds