IMO reviderer tidsplan for ballastvand
IMO har vedtaget en resolution, der fastsætter ikrafttrædelsen af ballastvandkonventionen på et møde i London i går onsdag. Det giver alle skibe bygget før ikrafttrædelsesdatoen mulighed for montering af et ballastvand -system, BWMS, på disse skibe ved første fornyelsessyn efter ikrafttrædelsen.
"Resolutionen giver branchen med en praktisk og klar gennemførelsesproces og Intertanko opfordrer alle medlemsstater til at overholde denne nye tidsplan", siger adm. direktør Katharina Stanzel fra Intertanko til TradeWinds.
På nuværende tidspunkt har38 lande, som repræsenterer godt 30 procent af verdens registrerede tonnage ratificeret konventionen. Den vil træde i kraft 12 måneder efter ratifikation af mere end 35 lande, der repræsenterer mere end 35 procent af verdens tonnage.
Intertanko mener det er et stort skridt i gennemførelsen af konventionen, når den træder i kraft. Sidste år indsendte Intertanko et papir til IMO Marine Environment and Protection Committee, der henledte opmærksomheden på potentielle problemer med at opfylde kravene i konventionen.
Brevet advarede om, at perioden for installation ville være yderst kort, når flere tusinde skibe om året skulle installere ballastvandsystemer.
Kilde: TradeWinds