HSH Nordbank lukker ned i London
En af verdens største shippingbanker, tyske HSH Nordbank, lukke fra nytår sit kontor i London. Det skriver Lloyd's List, der oplyser, at avisen har fået historien bekræftet af kilder ansat i banken.
HSH Nordbank har hensat meget store summer til imødegåelse af tab på bankens udlån til shippingindustrien i takt med, at krise har ramt branchen utroligt hårdt.
Sidste måned oplyste banken, at den forventer endnu større nedskrivninger på sine udlån til shipping, og må trække 1,3 milliarder euro på en reserve afsat til nedskrivninger i perioden 2019 til 2025.
HSH Nordbank har tidligere annonceret at den vil nedbringe sine udlån til shipping.
Kilde: euroinvestor.dk