Havvindmølle i brand i hollandsk møllepark
Der gik i sidste uge brand i en Siemens Gamesa's SG 8.0 havvindmølle i den halvandet år gamle hollandske havvindmøllepark Borssele I & II, der er opført og ejet af det danske energiselskab Ørsted. Nacellen vil nu blive nedtaget og undersøgt.
Der var ingen personer til stede i vindmøllen da ilden brød ud, og ingen personer er kommet til skade - men der skete stor materiel skade.
Ørsted og Siemens Gamesa vil nu i fælleskab undersøge nacellen for at finde årsagen til branden, og vurdere hvilke dele af møllen der kan genbruges.
Resten af havvindmølleparken Borssele I & II er ikke påvirket af branden, bortset fra den ødelagte vindmølle, og to vindmøller der er koblet sammen med denne. Ørsted teknikkere er i gang med at finde en løsning, så strømmen fra de to intakte vindmøller, der er koblet sammen med den ødelagte, kan ledes af andre veje.
Borssele I & II består af 94 Siemens Gamesa's SG 8.0 havvindmølle og producerer når alle vinmøller er i drift - 752MW.
Ørsted ejer i dag 50 procent af Borssele I & II, mens et selskab ejer af Den Norske Oliefond ejer den anden halvdel.
Redaktionen