God start for Siemens Gamesa
Siemens Gamesa fremlagde i dag resultatet for regnårets første kvartal 2019 (oktober-december). Nettoresultatet udgjorde 18 millioner EUR i modsætning til et tab på 35 millioner EIR i samme periode i det foregående regnskabsår. Nettokassebeholdningen var på 165 millioner EUR.
Omsætningen steg med 6 procent år-til- år til 2.2 milliarder EUR, drevet af Offshore-virksomheden og Service. Vindmøllevolumen steg med 7 procent til 2.129 MWe på grund af det stærke bidrag fra offshore segmentet, der solgte 609 MWe, en fremgang på 76 procent opgjort på år-til-år basis.
EBIT før PPA og omkostninger til integration og omstrukturering udgjorde 138 millioner EUR et plus på fire procent, mens det rapporterede EBIT var på 40 millioner EUR, en fremgang på 13 procent. EBIT-marginen var 6,1 procent, på linje med samme periode sidste år.
Det skyldtes lavere priser i ordrebeholdningen i 2018 og lavere salgsaktivitet i vindmøller på land, delvis kompenseret af synergier, produktivitetsstigninger og stærk aktivitet i offshore- og servicevirksomhederne.
Siemens Gamesa har registrerede ordrer for 11,5 milliarder EUR i løbet af de sidste tolv måneder, en fremgang på tre procent, især drevet af en vækst på 28 procent i landmølleordrer (6,8 milliarder EUR). Ordreindgangen i 1. kvartal udgjorde 2,5 milliarder EUR, hvoraf landmøller bidrog med 1,8 milliarder.
Ordrebeholdningen lyder på 23 milliarder EUR en fremgang på 8 procent år-til-år, hvoraf de 15,7 milliarder er ordrer, der skal leveres efter regnskabsåret 2019. Det dækker 92 procent af omsætningsmålet for indeværende regnskabs år.
Kilde: Siemens Gamesa