Forsvaret leder efter ubåd ud for København
Den private ubåd Nautilus forsvandt torsdag aften og Forsvaret er lige nu i gang med en større eftersøgning. To redningshelikoptere og tre skibe søger fredag morgen efter ubåden i Købehavns Havn, Drogden og sejlrenden mod Bornholm, oplyser Forsvaret i et tweet.
Ubåden Nautilus er en af verdens største private ubåde, der er bygget af Peter Madsen og søsat i maj 2008 i Købehavn.
Ubåden blev ifølge Værnsfælles forsvarskommando meldt savnet natten til fredag kl. 02.30, da den ikke var vendt tilbage som aftalt.
Den blev set af et krydstogtskib i Københavns havn torsdag aften. Efterfølgende er den muligvis blevet set længere ude i Øresund, siger presserådgiver ved Værnsfælles Forsvarskommando Christer Haven.
Ifølge TV 2 skulle ejeren Peter madsen være ombord med en jounalist, da dem gik ud af Københavns Havn i aftes.
Det er uvist om der er mere end de to personer ombord.
To redningshelikoptere og tre skibe søger i øjeblikket efter privat ubåd, NAUTILUS i Københavns havn, Drogden og sejlrende mod Bornholm.
— Forsvaret (@forsvaretdk) August 11, 2017
Kilde: Forsvaret og TV 2