Aurora Botnia får verdens største batteri-retrofitting
Wasaline har opgraderet Aurora Botnia med et nyt 10,4 MWh batterisystem fra AYK Energy. Sammen med det eksisterende 2,2 MWh batteri bringer det den samlede kapacitet op på 12,6 MWh – ifølge leverandøren den største batteri-retrofitting i maritim drift til dato.
Foto: Wasaline
Opgraderingen blev indledt under normal drift og afsluttet på Turku Repair Yard i Finland. AYK Energy stod for konstruktion, levering og installation i samarbejde med Wärtsilä og Foreship.
Den øgede batterikapacitet ventes at reducere det fossile energiforbrug med omkring 10.000 MWh årligt og sænke CO₂-udledningen med knap 25 procent på ruten mellem Vaasa og Umeå. Færgen sejler i dag med dual-fuel LNG/LBG-motorer og biogas leveret af Gasum.
-emte
