Første overskud i seks år for Daewoo
Krisen har været lang og dyb for de koreanske værfter, men nu kan Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) melde om det første overskud i seks år. Det blev på 688 mio. dollar i forhold til et tab på 1,4 mia. dollar i 2016.
Resultatet blev nået gennem omkostningsreduktioner og øget effektivitet i kølvandet på det milliard-dolar dyre restruktureringsprogram, der blev iværksat i 2015.
Der er i yderligere restruktureringer på vej i år for mere end en milliard dollar. Det positive resultat blev nået trods en nedgang i omsætningen på 13,4 pct. til
10,4 mia. dollar.
DSME har i de sidste to uger sikre sig nye ordre på fem VLCC´ere og to LNG-tankskibe i tre separate kontrakter. Det bragte værftets beholdning af nye ordre i år på på en værdi på 1,2 mia. dollar, svarende til 40 pct. af sidste års totale ordre på 3 mia. dollar.
Restruktureringsplanen har betydet, at Daewoo har fået statstøtte i form af lån på 2,6 mia. dollar og solgt aktiver i form af forsinkede nybygninger, offshore-kraner og flydedokke for at komme ud af problemerne.
Selskabet aktier var suspenderet på
Korea Stock Exchange fra juli 2016 til oktober 2017.
Kilde: TradeWinds