Fire kvæstet ved eksplosion på bulker
Fire besætningsmedlemmer blev kvæstet af en eksplosion om bord på den Hong Kong-flagede bulker CSSC Cape Town i farvandet ud for Gibraltar fredag. To af dem blev behandlet på skibet, mens to andre er indlagt med alvorlige forbrændinger.
CSSC Cape Town, der er bygget i 2020, blev ramt af en eksplosion, der beskadigede anker-systemet..
Den 120.000 dwt. store nybyggede bulker var på vej til Port Said i Egypten med en last kul, da det blev ramt af en eksplosion forrest på skibet.
Paramedicinere fra Gibraltar blev fløjet ud til skibet, hvor to besætningsmedlemmer blev behandlet på stedet, mens to med alvorlige forbrændinger blev fløjet til hospitalsbehandling i Gibraltar.
Årsagen til eksplosionen er fortsat ukendt, men de foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at den er sket på grund af fejl, siger politiet på Gibraltar.
Skibets anker-system blev beskadiget ved eksplosionen og vil blive forsøgt repareret i løbet af kort tid. Bortset fra det er der ikke sket skader på skibet.
Kilde: Offshore Energy / Green Marine