EU guldstempler Offshoreenergy.dk
Offshoreenergy.dk har som den første danske klyngeorganisation opnået EU’s guldcertificering for tredje gang fra ECEI, de europæiske akkrediteringseksperter.
Glenda Napier, CEO for Offshoreenergy.dk. .
”En guldcertificering giver et meget kontant afkast til vores mere end 240 medlemmer. Vi får som guldcertificeret klyngeorganisation lettere adgang til finansiering og funding af projekter. Vi får samtidig understreget vores status som partner på højt internationalt niveau, hvilket er med til at åbne døre globalt for medlemmer i Offshoreenergy.dk. Det bevidnes af, at vi på nuværende tidspunkt har en samlet projektportefølje på 250 mio. kroner”, siger Glenda Napier, CEO for Offshoreenergy.dk.
Offshoreenergy.dk blev som den første danske klyngeorganisation akkrediteret allerede i 2012 og har bevaret den status siden.
”Det er afgørende, at Offshoreenergy.dk fortsat er en vigtig strategisk brik, der via en innovationsdagsorden medvirker til, at offshoreindustrien er konkurrencedygtige på det globale marked,” udtaler Anders Eldrup, Bestyrelsesformand for Offshoreenergy.dk,.
Guldcertificeringen er blandt andet et resultat af, at Offshoreenergy.dk har en tæt dialog med sine medlemsvirksomheder for at sikre, at man hele tiden arbejder med de udfordringer, der er vigtigst for branchen:
”Vi er begunstiget af en meget høj grad af medlemsengagement. Medlemmerne er aktive i bestyrelse og Advisory Board. De er aktive som problemejere i vores Cost Reduction & Innovation Forum projekter. Det er en opbakning, der forpligter”, siger Glenda Napier.
Kilde: Offshoreenergy.dk