Epic Gas tager levering af ny gastanker
Singapore rederiet Epic Gas, der har danske Lars Vang Christensen i spidsen, har taget levering af det første skib i rederiets nye omfattende ekspansionsprogram - den japansk byggede gastanker Epic St. Thomas.
”Det er det første skib i vores nye flådeudvidelsesprogram. Vi ser frem til et travlt år hvor vi vil fortsætte med at udvide og forny vores flåde”, siger
Lars Vang Christensen.
Epic St. Thomas er et fully-pressurised gastankskib med en kapacitet på 5,000cbm, bygget på Sasaki Shipyard i Japan.
”Vi er yderst tilfredse med såvel kvalitet som design. Vores kommercielle afdeling er lige nu ved at færdigforhandle en langtidskontrakt på skibet med et af de store europæiske olieselskaber”, siger Vang Christensen.
Det næste skib i rækken, søsterskibet Epic St. Croix der ligeledes er bygget på Sasaki Shipyard, vil blive leveret i april.
Kilde: Epic Gas