Endnu et containerrederi søger statsstøtte
Siden coronakrisen brød ud og var årsag til et historisk stort fald i efterspørgslen på container-transport, har nu seks ud af verdens ti største containerrederier åbenlyst søgt om statsstøtte. Den sjette til at melde sig i rækken er det Singapore-baserede Pacific International Lines (PIL).
I Singapore er det regeringskontrolerede Heliconia Capital Management klar til at skyde flere penge i PIL, der er verdens 10. største containerrederi målt på kapacitet.
I listens allerøverste top klarer både nr. 1 - A.P. Møller - Maersk og nr. 2, MSC sig uden statslig støtte, men såvel kinesiske Cosco som franske CMA CGM på henholdsvis 3. og 4. pladsen har fået statslig støtte under Coronakrisen.
“Det betyder, at siden udbruddet af virussen i starten af januar har vi nu - i det mindste åbenlyst - set
seks af verdens ti største containerrederier søger om statsstøtte: CMA-CGM, Cosco, HMM, Evergreen og PIL. De seks tegner sig for 43 pct. af den samlede kapacitet blandt de ti største,” skriver Lars Jensen, SeaIntelligence Consulting på sin Linkedin blog.
Redaktionen