Endnu en stor kontrakt til Karstensens
Det går forrygende for Karstensens Skibsværft i Skagen, der netop har sikret sig endnu en nybygningskontrakt - en 91,80 meter lang Pelagisk Snurper / Trawler til Rederiet Astrid Fiskeri. Kontrakten er blandt de mest værdifulde indgået af Karstensens Skibsværft på noget fiskefartøj.
I øjeblikket har Karstensens Skibsværft Astrid-Marie under bygning til Rederiets svenske afdeling, og værftet er glade for den loyalitet og tillid som Familien Johansson, der ejer Rederiet Astrid Fiskeri, udviser ved at kontrahere endnu en nybygning
på værftet.
”Det er en stor glæde for Værftet at få lov til at arbejde sammen med dette fremsynede og innovative Rederi, som har været et af de absolut førende i Danmark og Sverige igennem mange år”, hedder det i en meddelelse fra Karstensens Skibsværft.
Skroget til den nye Astrid skal bygges hos Karstensen Shipyard Poland, og det færdige skib skal leveres i maj 2022.
Kilde: Karstensens Skibsværft