En sjettedel af ny gasledning er nu lagt
De første 200 kilometer af den 1.200 kilometer lange gasrørledning på bunden af Østersøen - Nord Stream - der forbinder Vyborg i Rusland og Greifswald i Tyskland, er nu lagt. I næste uge begynder endnu et kabelskib med at lægge rør ud
Etableringen af den 7,4 milliarder euro dyre gasledning følger dermed planen. De 200 kilometer, der på nuværende tidspunkt er lagt, ligger ud fra det svenske fra den svenske ø Gotland.
I næste uge begynder den 113 meter lange italienske kabellægger Castoro 10 at lægge rør ud fra den tyske havneby Greifswald. I modsætning til resten af rørledningen, skal den del af rørledningen der går gennem tysk havområde, graves ned.
Oprindelig var det planen, at 27 ud af de 82 kilometer rørledning der går gennem tysk område, skulle graves ned. Men efter klager fra bl.a. det tyske forsvar, overvejes det nu, om yderligere 20 kilometer ledning skal graves ned.
Gasrørledningen får, når den er klar, en kapacitet på 27,5 milliarder kubikmeter om året. Der svarer til, at den kan dække forbruget i 26 millioner husholdninger.
Bag Nord Stream projektet står Gazprom, E. ON, BASF/Wintershall og Gasunie.
Kilde: thb.info