Eksplosions-ramt Maersk skib må vente en uge
Først om en uges tid forventes det, at en slæbebåd når frem til containerskibet Maersk Sana, der den 28. april blev ramt af en eksplosion, der kvæstede tre besætningsmedlemmer.
Foto: Arkivfoto
"Sikkerhed er af største betydning, og vi vil tage læring fra vores undersøgelse for at undgå lignende hændelser i fremtiden," udtaler Maersk til gCaptain om eksplosionen i maskinrummet, der kvæstede tre besætningsmedlemmer.
To af dem blev evakueret til Maersk Nomazwe, der afbrød en sejlads fra Algeciras til Newark, for at bringe to af de tilskadekomne til Bermuda, mens den tredje tilskadekomne blev behandlet om bord på Maersk Sana.
Skibet var på vej fra Newark til Singapore og befandt sig 350 sømil øst for Bermuda, da eksplosionen indtraf.
Men det kommer først videre om ca. en uge, når en slæbebåd når dem til containerskibet.
Der er fortsat ingen oplysninger om årsagen til eksplosionen.
-emte