Eitzen familien er nu helt ude af Eitzen
En af Norges mest kendte rederfamilier, Eitzen, har nu helt mistet kontrollen med det rederiimperium, familien har arbejdet på at opbygge siden 1883. Bag nedturen ligger en for stor gæld kombineret med en spinkel egenkapital.
Onsdag trak skibsreder Axel C. Eitzen sig som bestyrelsesformand for Eitzen Holding, det selskab familien har styret Eitzen Gruppen og dets tre børsnoterede selskaber gennem. Presset ud af bankerne, og en negativ egenkapital der nærmer sig en halv milliard.
”Det er vemodigt og trist. Jeg har brugt all min tid på dette i over 30 år”, siger Axel C. Eitzen til E24.no.
Holdingselskabet ejer Eitzen-familiens store aktiepost i gassrederiet Camillo Eitzen, som igen indeholder Eitzen-familiens ejerskab i Eitzen Maritime Services og Eitzen Chemical.
Rederierne blev ramt hårdt af finanskrisen og nedturen i den internationale skibsfart. I løbet af de sidste tre år har holdingselskabet tabt næsten tre milliarder norske kroner, og familiens aktier er i dag langt mindre værd end gælden i selskabet.
Derfor har rederiets hovedbankforbindelse, Nordea, nu smidt familien på porten og sat sine egne folk for bordenden.
Axel C. Eitzen siger til avisen, at han er dybt berørt af situationen, og meget beklager de tab, som både aktionærer og långivere har lidt.
Kilde: E24.no
