E-navigation skal gøre Nordsøen sikker
Den årlige ACCSEAS-konference i Edinburgh satte fokus på e-navigation i Nordsøen som en måde at gøre det lettere og mere sikkert at navigere i Nordsøen. 80 regionale og internationale shippingeksperter mødtes til den anden årlige ACCSEAS-konference, der netop har været afholdt.
ACCSEAS er et EU-støttet projekt, der går ud på at forbedre den maritime adgang til Nordsøen ved at minimere den navigationsrisiko, der er. En række forskellige prøveanlæg blev præsenteret på konferencen, og de havde alle som formål at øge adgangen og forbedre navigationssikkerheden i Nordsøen.
På konferencen, der varede tre dage, blev deltagerne præsenteret for mulige e-navigationsløsninger, og der var flere livlige diskussioner og workshops, der tog fat på emnet med den fremtidige træning i brug af e-navigation. Desuden diskuterede man også, hvordan e-navigation vil påvirke hele logistikkæden.
Den tredje årlige konference finder sted næste år fra 17. til 19. februar.
ACCSEAS-projektet består af 11 partnere fra forskellige lande. Fra Danmark deltager Søfartsstyrelsen, ligesom også den svenske søfartsstyrelse og den norske kystadministration deltager.
Kilde: ACCSEAS