DSME arbejdere stemmer for strejke
Arbejdere ved DSME har stemt for en strejke. Der er dog endnu ikke sat dato på, hvornår den starter. Fagforeningen er imod værftets planer om at gøre hundredvis af medarbejdere overflødige og trække sig fra samarbejde med forsvaret.
Sydkoreas finansielle regulator og DSME’s vigtigste kreditor Korea Development Bank (KDB) har begge advaret mod strejken. KDB siger, at hvis DSME arbejdere nedlægger arbejdet, vil der ikke være nogen økonomisk støtte til at få forretningen tilbage på sporet.
”Det vil være svært at sætte det gældstyngede selskab tilbage på sporet uden at der rammer långivere, aktionærer og fagforening medlemmer”, siger Sydkoreas finansielle regulator.
Ifølge nyhedsbureauet Yonhap kan strejken undgås, hvis virksomheden og kreditorerne nedsætter en kommission sammen med fagforeningen. Før afstemningen udtalte fagforeningen, at der ikke var planer om at begynde strejken med det samme.
Sydkoreas største skibsbyggere er i
finansiel modvind som følge af færre ordrer og nedturen i offshore og oliesektoren. Arbejdere ved Hyundai Heavy Industries (HHI) ventes måske at gennemføre en ligninde afstemning i denne uge.
Kilde: TradeWinds