Drone rammer sanktioneret olietanker i Sortehavet
Et fuldt lastet tankskib blev torsdag ramt af en drone i Sortehavet omkring 15 sømil fra Bosporusstrædet ved Istanbul, rapporterer den tyrkiske tv-station NTV. Skibet mener at være en del af den russiske skyggeflåde.
Arkivfoto. Foto: 123RF
Det drejer sig om tankskibet Altura, der sejler under Sierra Leone-flag. Skibet havde forladt den russiske havn Novorossiysk med cirka 1 mio. tønder råolie ombord, ifølge skibssporingsdata. Fartøjet er omfattet af sanktioner fra både EU og Storbritannien og menes at tilhøre den russiske skyggeflåde.
Ifølge NTV ramte dronen skibets bro, hvilket udløste en eksplosion. Samtidig begyndte skibet at tage vand ind i maskinrummet vand.
Den tyrkiske kystvagt sendte et fartøj til skibet ligesom et et beredskabsfartøj blev sendt til området.
Alle 27 besætningsmedlemmer meldes i sikkerhed, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Ukraine er tidligere sat i forbindelse med lignende angreb, men der er ingen oplysninger om, hvem der stod bag angrebet på Altura.
-emte
