DFDS nettooverskud på 434 mio. kr.
DFDS kom ud af 2014 med et nettooverskud på 434 millioner kroner, mod et overskud på 327 millioner kroner året før. Omsætningen steg i 2014 til 12,8 milliarder kroner mod 12,1 milliarder i 2013. Rederiet venter en driftsoverskud på mellem 1,55 og 1,65 mia. kr. i 2015.
DFDS skriver i regnskabet, at North Sea, Channel og virksomhedskøb relateret til logistikaktiviteter var de største bidragsydere til resultatforbedringen.
I 4. kvartal 2014 fik DFDS et overskud før skat på 75 millioner kroner mod 66 millioner kroner i samme kvartal 2013. Driftsresultatet (EBITDA) steg med 14 procent til 314 millioner kroner.
”Mens mængdevæksten, som forudset, var begrænset i 4. kvartal, så forventes fragt- og passagermarkederne at nyde godt af stigende vækst i Europa i 2015”, hedder det videre i regnskabet.
”EBITDA før særlige poster forventes at stige til DKK 1,55-1,65 mia. og omsætningen forventes at stige med 3%, og med 5% justeret for rutelukninger og virksomhedskøb. Investeringer forventes at ville udgøre DKK 650 mio., eksklusive mulige skibs- og virksomhedskøb”.
Kilde: DFDS