Der skal løbes efter ordrerne
Et presset marked og faldende godsmængder. Det er de ord, der bliver hæftet på 2015, når man spørger hos shippingvirksomhederne. Det kneb for 20 af de største shippingvirksomheder i Danmark at øge indtjeningen i 2015. Det viser Magasinet Maritime Danmarks nye analyse af branchen.
Både nettoomsætning, bruttoresultat og resultatet efter skat faldt for virksomhederne tilsammen, når man sammenligner med tallene for 2014. Tallene dækker dog over nogle store forskelle.
Af de 20 shippingvirksomheder, der er medtaget i denne brancheanalyse, er det kun syv af dem, som offentliggør deres nettoomsætning. Blandt disse syv faldt den samlede nettoomsætning i 2015 med 9,2 procent til 12,1 milliarder kroner sammenlignet med 2014.
Tilsvarende gælder for bruttoresultatet, der faldt med 1,3 procent for alle 20 virksomheder under et til 2,3 milliarder kroner på årsbasis. På bundlinjen blev resultatet efter skat reduceret med 30,3 procent til 294 millioner kroner sammenlignet med 2014 for alle 20 virksomheder tilsammen.
Læs hele brancheanalysen og studer de mange nøgletal i den nye udgave af Magasinet Maritime Danmark herunder: