Den bedste høst i Australien i mange år
Lige nu er det høsttid i Australien, og der er travlt – for det er den bedste høst i mange år. Det giver også travlhed hos de rederier der skal sejle høsten videre til kunder verden over. Bl.a. danske Norden, hvis bulkcarrier Nord Sun lige nu er ved at blive lastet i Esperance Port, i det vestlige Australien.
Der arbejdes på fuldt tryk på Nordens kontor i Melbourne, hvor rederiets australske Dry Operator Team sørger for last til rederiet, bl.a. de 60.000 ton raps der lige nu forsvinder ned i lastrummene på Nord Sun.
Kunden er CBH Group, og de 60.000 tons rasp skal sejles til Europa, hvor de formentlig vil blive forarbejdet til olie der tilsættes dyrefoder, men det kunne også blive til biofuel.
Kilde: Norden / LinkedIn