Danskere sørger for naturgas i Norge
Den danske rådgivervirksomhed Grontmij / Carl Bro har sammen med det norske rederi I.M. Skaugen udviklet et system, der gør det muligt at bruge naturgas i Norge og andre steder med uvejsomt terræn.
Foto: Grontmij | Carl Bro.
I Danmark har vi et veludviklet naturgasnet. I Norge, som har masser af naturgas i Nordsøen, er man henvist til at eksportere gassen, lave den om til elektricitet eller endda at brænde den af til ingen verdens nytte.
"Det skyldes forskellen i terræn", siger seniorrådgiver Peter Brøndum fra Grontmij | Carl Bro, der har været med til at udvikle en løsning på det norske dilemma.
"Naturgas transporteres bedst via store rørsystemer. Gassen er under højt tryk og kan derfor nemt flyttes direkte ud til de steder, hvor den skal bruges. I Danmark og andre flade lande er det relativt ukompliceret at etablere et rørsystem til distribution af gassen. Men i et land, der består af høje bjerge og dybe fjorde, er det en nærmest umulig opgave", siger Peter Brøndum.
Uden rørsystemer er man henvist til at gøre gassen flydende, så den kan transporteres og opbevares i beholdere. Naturgas i væskeform fylder 600 gange mindre end som gas, og flydende naturgas kan derfor rummes i beholdere af en overskuelig størrelse. Men det er ikke ligetil at gøre gassen flydende. Det kræver nedkøling til ekstreme kuldegrader.
Når naturgas transporteres til søs, er den i flydende form. Gassen bliver holdt på en temperatur under minus 155⁰ C, men ved så lav temperatur sker der en stor fordampning. Og for at undgå, at trykket stiger i tanken, bliver man nødt til at lukke en stor del af den fordampede gas ud.
Selvfølgelig kunne gassen brændes af og dermed nyttiggøres, men da et skib kun sejler med naturgas halvdelen af tiden, skulle skibet have to alternative brændstofsystemer. Derfor er det energimæssigt og miljømæssigt en rigtig dårlig idé at sejle med naturgas.
Det er her, at det dansk-norske projekt kommer ind i billedet.
Grontmij | Carl Bro og I.M. Skaugen har på baggrund af patenter fra det norske energiudviklingsinstitut SINTEF udviklet et kompakt og effektivt kølesystem, der kondenserer den fordampede gas, så den igen bliver flydende og kan pumpes tilbage i tanken. Selv om det koster energi at køle gassen af igen, så giver det et kæmpe plus på både energi- og CO2-regnskabet:
"Naturgas består mest af metan, der er en langt værre drivhusgas end CO2. På en længere tur med en af de norske coastere risikerer man, at op mod tre procent af lasten fordamper. Det svarer faktisk til 180 tons naturgas eller en forurening svarende til 3.600 tons CO2, idet metan er en mere end 20 gange værre drivhusgas end ren CO2. Dertil kommer så, at en masse energi, som kunne være brugt mere fornuftigt, forsvinder i den blå luft", siger Peter Brøndum.
Det første af de nyudviklede kondenseringsanlæg er netop blevet monteret på en af de gascoastere, I.M. Skaugen er ved at få bygget i Kina. Yderligere fem skibe er på vej, men perspektiverne for anlægget, der kaldes Mini-LNG, hvor de sidste bogstaver står for Liquid Natural Gas, går langt videre:
"Metoden kan videreudvikles, så den også kan anvendes på de store oceangående gastankere, og så taler vi om meget store mængder metan, som atmosfæren spares for. Men perspektiverne på landjorden er endnu større. Netop fordampningen er et af de store problemer, der gør, at det er meget vanskeligt at opbevare naturgas. Man er nødt til at brænde det af med det samme og fx lave elektricitet af den. Men el kan heller ikke gemmes, og hvis der ikke er brug for den her og nu, går den til spilde.
Derfor vil vi nu videreudvikle metoden, så den dels kan bruges på større skibe, dels på landjorden", siger Peter Brøndum.
Kilde: Grontmij | Carl Bro
