Danish Yachts nye SWATH næsten klar
Det første af den ”anden generation” af kulfiber SWATH fartøjer fra Danish Yachts nærmer sig sin færdiggørelse. Fartøjet vil inden for den nærmeste fremtid blive sat i vandet for at gennemføre de første testsejladser.
Det femte SWATH fartøj, der er designet og bygget af Danish Yachts, er blevet yderligere forbedret og udviklet med henblik på at følge med udviklingen indenfor offshore vindindustrien. De fire første blev leveret i 2013.
Hele skibets struktur er blevet optimeret, hvilket har ført til en yderligere reduktion på knap 15 procent af vægten, i forhold til det oprindelige design, forbedret brændstoføkonomi, rækkevidde og hastighed.
Styrehuset har også fået nyt design, hvilket skal give bedre udsyn, når fartøjerne lægger til ved havvindmøllerne.
Kilde: Danish Yachts
