Costa Concordia skibsklokke forsvundet
På trods af, at området omkring det kæntrede krydstogtskib Costa Concordia er fuldstændig afspærret og hele tiden afpatruljeres af den italienske kystvagt, er Costa Concordias skibsklokke på mystisk vis forsvundet.
Den store skibsklokke - der hang i krydstogtskibets stævnen - er så tung, at der skal mindst to dykkere til at fjerne den. Derfor et det lidt af et mysterium, hvordan den kunne forsvinde fra det afspærrede område, hvortil kun redningsmandskab, teknikker og myndigheder har haft adgang.
Det var meningen, at skibsklokken - når krydstogtskibet engang er hævet - skulle gives til beboerne på den lille klippeø Giglio, som et minde om ulykken der kostede 32 mennesker livet.
Øboerne siger dog at de er godt tilfredse med. at de allerede har modtaget skibets madonna, der nu er anbragt i kirken.
De italienske myndigheder har indledt en jagt på den forsvundne skibsklokke.
Kilde: maritime executive
