Containermarkedet risikerer overkapacitet
Med en rekordstor ordrebog på nye containerskibe, på et tidspunkt hvor markedet er vendt og raterne falder, risikerer containerrederierne at løbe ind i strukturel overkapacitet, og dermed tabsgivende drift. Det vurderer Alphaliner.
Sammenlagt er der kontraheret nye containerskibe med en samlet kapacitet på 7 millioner TEU, hvilket overstiger rekordåret 2008, hvor ordrebogen lå på 6,6 millioner TEU. Dog var verdensflåden dengang mindre, så der procentuelt er tale om en mindre del af flåden end dengang.
Det er især de største containerrederier der har kontraheret mange nye containerskibe. De 5 største rederier tegner sig for 56 procent af ordrebogen. Danske Maersk har også kontraheret ny containerskibe, men disse skal erstatte eksisterende tonnage, og er således ikke en udvidelse af flåden.
Redaktionen