Coaster har snittet Guldborgsundbroen
Den 1.622 store coaster Globia snittede torsdag aften Guldborgsundbroen, mens den var for indadgående med kurs mod Nykøbing Falster. Der skete hverken alvorlig skade på skib eller bro. Og ingen mennesker kom til skade.
SOK, der først blev orienteret om hændelsen fredag morgen oplyser, at der ikke har været tegn på olieforurening i området, og at det 33 år gamle skib nu ligger i Nykøbing Falster havn, hvor det indtil videre tilbageholdes af de danske myndigheder.
Ifølge folketidende.dk var der ikke tale om en egentlig påsejling af broen, men at coasteren snittede en række bropiller.
Globia er indregistreret i Saint Vincent & Grenadines.
Kilde: Folketidende.dk
