Clipper tager levering af to nybygninger
Clipper Group tager levering af to Ultramax bulk carriers, der bygges af Sainty Shipbuilding i Yangzhou, Kina. Skibene får navnene Clipper Kalavryta og Clipper Kythira, og de er købt som videresalg og bliver teknisk og kommercielt drevet af Clipper.
De to nybygninger på 64.000 dwt leveres med særlige kraner, der giver en løftekapacitet over gennemsnittet. Begge skibe er desuden udstyret med systemet Electro Cleen System til behandling af ballastvand.
Leveringen af de to nye skibe understøtter Clippers strategi, som går ud på, at flåden skal vokse inden for segmenterne handysize, supramax og ultramax-segmenterne med moderne skibe, der i gennemsnit er mindre end fire år gamle. Efter leveringen af Clipper Kalavryta og Clipper Kythira vil Clippers ultramax-flåde bestå af 14 skibe, der er bygget i årene 2013 til 2015.
Kilde: Clipper Group