Billeder stor hjælp for NATO
NATO Shipping Center understreger i sit ugebrev, at rapporter fra handelsskibene ledsaget af foto af de iagttagne pirataktiviteter ud for Afrikas Horn, er til stor hjælp i forbindelse med bekæmpelsen af de somaliske pirater.
Materialet indgår i centerets analyser og betyder, at informationerne og advarslerne fra centeret om pirat-grupperne bliver præcise og detaljerede.
”På dette punkt er handelsflåden en værdifuld bidragyder”, hedder det blandt andet i ugebrevet, der ledsages af en formular til anvendelse om bord ved indrapporteringer. NATO Shipping Center.
Kilde: CO-Søfart / NATO