Arktisk bjærgningsoperation i gang
Det hollandske fragtskib Thamesborg, der den 6. september på grund i Franklin Strædet, i den canadiske del af Arktis - er lige nu ved at blive lettet for sin last af carbon blocks, der overføres til det isklassede norske fragtskib Silver Copenhagen.
Foto: Canadian Coast Guard
Det norske fragtskib har en dybgang på kun seks meter, og er derfor i stand til at sejle helt op på siden af det grundstødte hollandske skib.
Overførslen ventes afsluttet i starten af næste uge, hvorefter der vil blive gjort forsøg på at trække Thamesborg af grunden.
Bugserbåden Beverly M er allerede ankommet til positionen, og tirsdag ventes den kraftige isbryder MSV Botnica at slutte sig til gruppen af skibe.
Thamesborg, der er på 21.359 dwt og har isklasse 1A, var undervejs fra Kina til Baie-Comeau i det østlige Canada, da det gik på grund udenfor den almindelige sejlrute. Det sker ofte at isforhold tvinger skibe til at forlade den almindelige sejlrute, der i modsætning til det omgivende farvand er kortlagt med moderne midler.
Adskillige ballasttanke er slået læk, men der er ingen meldinger om udslip fra skibets brændstoftanke. Skibets 15 mand store besætning meldes alle i god behold.
Det er anden gang i løbet af kort tid at et skib er gået på grund i området. For en lille måned siden gik det canadiske fragtskib Rosaire A. Desgagnés, på 12.776 dwt, på grund i Pelly Bay, men slap
fri af grunden ved egen kraft ved højvande.
-mauh