Alfa Laval vil producere sikkerhedsudstyr
Alfa Laval har opkøbt aktiverne og teknologien til en gasforbrændingsenhed fra virksomheden. Produktet, som vil indgå i Marine & Offshore Systems, forventes at generere en omsætning på ca.40 millioner svenske kroner i 2013.
Produktet er sikkerhedsudstyr til LNG-fragtskibe. Udstyret forhindrer overtryk i LNG-tankene ved at udlede og forbrænde den koncentrerede gas frem for at slippe den ud i luften, hvilket er forbudt ifølge maritime sikkerhedsbestemmelser.
”Med dette opkøb udvider og styrker vi vores tilbud til det voksende marked for transport af gas, et område, der traditionelt set har høje adgangsbarrierer. Få virksomheder kan tilbyde denne form for sikkerhedsudstyr”, siger Lars Renström, koncernchef og adm. direktør for Alfa Laval Group.
Alfa Laval, der er noteret på Nasdaq OMX Nordic, havde i 2012 en omsætning på 26,7 milliarder kroner. Virksomheden har ca. 16.400 ansatte. I Danmark havde Alfa Laval i 2011 en omsætning på ca. 3,7 milliarder kroner og op mod 1.700 ansatte.
Kilde: Alfa Laval