Alang-ophugning falder med en tredjedel
Ophugningsaktiviteten på Alang værfterne i den indiske delstat Gujarat faldt med 34 procent i første kvartal 2017 ifølge NGO Shipbreaking Platform’s data. I løbet af kvartalet, blev kun 69 skibe solgt til indiske skibsophugningsværfter, sammenlignet med 105 i samme periode sidste år.
”Den væsentligste årsag til faldet er, at Bangladesh og Pakistan betaler mere for fartøjer på grund af deres afhængighed af genanvendt stål”, skriver den indiske nyhedsside Business Standard ifølge World Maritime News.
En anden grund er højere rater for tørlastskibe, Baltic Dry Index. Når indekset stiger, bliver færre skibe solgt til ophugning. Desuden er det sket et heftigt fald i lokale stålpladepriser. Det er slået igennem alle steder på det indiske subkontinent i sidste uge, i henhold til GMS’ ugentlige rapport.
Den seneste tilgængelige rapport om skibsophugning, udsendt af NGO Shipbreaking Platform’s viser, at 122 udtjente skibe blev solgt til skrotning i Indien, Pakistan og Bangladesh i tredje kvartal 2016. Indien var den foretrukne endelige destination, med i alt 61 fartøjer, der endte på landets værfter i den observerede periode.
Kilde: World Maritime News