Advarsel: Hold jer væk fra krydstogter
Den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention advarer nu alle amerikanere imod at tage på krydstogt - uanset om man er fuldt vaccineret eller ej. Advarslen kommer efter snesevis af corona udbrud om bord på krydstogtskibe.
Samtidig med advarslen er kategoriseringen af sundhedsrisikoen fra corona nu hævet til kategori 4 - det højeste mulige niveau.
Der er dog ingen aktuelle planer om at forbyde sejlads med krydstogtskibe - blot en advarsel imod at sejle med dem.
Smitte om bord på flere krydstogtskibe har dog fået en række af de destinationer som krydstogtskibene ofte sejler til i Caribien i vinterhalvåret, til at forbyde skibene i at anløbe havnene.
Krydstogtindustrien var ellers så langsomt ved at komme på benene igen, efter den hårde nedlukning af branchen i 2020.
Redaktionen