2M Alliance ventes at starte i januar
Maersk Line og schweiziske Mediterranean Shipping Co (MSC) har planer om at starte det nye 2M samarbejde om deling af fartøjer allerede i januar 2015. Kunderne vil blive informeret om netværket og transittider i september. Det skriver Reuters.
Verdens største containerrederi underskrev en 10 år fartøjsdelingsaftale(VSA) med MSC på Asien-Europa, de transatlantiske ruter og transpacificruterne i juli måned. Aftalen vil blive refereret til som ”2M”, og vil erstatte alle eksisterende samarbejdsaftaler, som Maersk Line har på disse ruter.
VSA vil omfatte 185 fartøjer med en anslået kapacitet på 2,1 millioner TEU indsat på 21 strenge.
Aftalen blev indgået en måned efter atKinas handelsministerium nægtede at godkende P3 alliancen, der omfattede de to virksomheder og Frankrigs CMA CGM. Konkurrencemæssige betænkeligheder blev angivet som årsag til afslaget, fordi de tre rederier ville dække mere end 40 procent af Asien-Europa-og den transatlantiske handel.
2M samarbejdet adskiller sig fra den tidligere foreslåede P3 alliance påto vigtige områder. Den samlede markedsandel er meget mindre og dette samarbejde er en ren fartøjsdelingsaftale, der ikke bliver en uafhængig ejet enhed med ledelsesbeføjelser. Det forventes, at 2M ville give de to selskaber er markedsandel på mindre end 30 procent på Asien-Europa ruten.
Den nye samarbejdsaftale med Mediterranean Shipping Co mangler angiveligt kun godkendelse fra de amerikanske lovgivere.
I både Kina og Europa vil 2M- aftalen skulle undersøges, men samarbejdet er ikke underlagt de samme strenge krav til godkendelse, som P3 var.
Kilde: World Maritime News