Yara Birkeland lanceres formentlig i 2021
Coronakrisen fik i maj i år skylden for, at lanceringen af verdens første batteridrevne, autonome fragtskib, Yara Birkeland, bliver udskudt. Nu ser det dog ud til, at projektet blev sat på hold på grund af den kompleksitet, der er forbundet med at få de automatiske systemer på land til at virke.
Chefen for den norske gødningeproducent Yara International, der bestilte det normbrydende skib i 2017, siger nu i et interview med Teknisk Ukeblad, at det 80 meter lange skib kan blive klar til lancering næste år.
Skroget er blevet færdiggjort på Vard Braila værftet i Rumænien og slæbt til Vard´s værft i Brattvaag i Norge, hvor det vil blive færdigudrustet i denne måned.
Men det har vist sig vanskeligere end forventet, at få alle operationerne i land på plads fra modtagelsen af ordre, produktion, pakning, transport til skibet og lastning og losning af containere på skibet.
“Vi undervurderede kompleksiteten,” indrømmer Yara´s CEO, Svein Tore Holsether.
Men selskabet råder snart over et fuldt færdigt skib, som Yara kan begynde at teste under realistiske forhold, siger Ketil
Olaf Paulsen, der er direktør for teknologi og udvikling i Kongsberg Marine, der har været med til at udvikle skibet.
Kilde: Splash