Indisk fregat på sejlads i Østersøen
Indiske krigsskibe er et sjældent syn i Østersøen, men i denne måned har den indiske fregat INS Tamal bevæget sig rundt i Østersøen, inden den senere på måneden sætter kurs mod Indien, hvortil den ventes at ankomme i løbet af september.
Foto: Wikipedia
I modsætning til Rusland har Indien ingen indlysende sikkerhedspolitiske interesser i Østersøen. Alligevel har fregatten flere gange været så tæt på finsk og svensk farvand, at begge lande har reageret ved at indsætte enheder til at skygge INS Tamal.
Fregatten er nybygget fra Yantar Shipyard i den russiske enklave Kaliningrad. INS Tamal er det sidste krigsskib som Indien ikke bygger selv.
-mauh