Wrist Ship Supply er nu verdens største
Med en omsætning der sidste år nåede op på 2,9 milliarder kroner, er Wrist Ship Supply med en markedsandel på 7 procent nu verdens største, når det gælder salg af proviant og andre fornødenheder til skibe.
”Jeg kan ikke pege på nogen enkelt årsag til, at det er gået sådan. Vi er vokset, samtidig med at vores største konkurrenter er gået lidt tilbage, og dermed har vi overhalet dem”, siger Jim Pedersen, adm. direktør for Wrist Group til nordjysle.dk.
Sammenlagt omsatte Wrist Group for ikke mindre en 85 milliarder kroner sidste år, en stigning på 19,6 procent i forhold til året før. Langt broderparten af omsætningen stammer fra OW Bunker.
De mange opkøb og investeringer Wrist har foretaget gør, at bundlinjen ikke stiger i helt samme tempo som omsætningen.
Resultatet før skat blev på 449 millioner kroner, en stigning på 16 procent i forhold til året før.
Wrist Group har omkring 1500 ansatte, hvoraf 270 arbejder i Nørresundby.
Kilde: nordjyske.dk