Redningsdroner testet i Grønland

"Der er mange steder i Grønland, hvor der ikke er et stabilt GPS-signal, kulden dræner batteriet hurtigere, og is og sne kan sætte sig på rotorbladene. Alt det kan være en udfordring for dronerne. Ved at afprøve dronerne i det faktiske miljø kan vi finde ud af, hvordan vi kan forbedre dem”, siger Jussi Hermansen, projektleder og seniorspecialist i SDU’s dronecenter.

Ud over at teste brugbarheden af almindelige hyldevaredroner i Grønland indsamlede forskerne også data fra dronernes sensorer og varmesøgende kameraer. Det skal bruges til at træne en AI-model, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.  

“Vi ville gerne vide, hvornår vores sensorer virker bedst, og hvornår de fejler. Termiske kameraer kan let overse nogen, f.eks. hvis klipperne bagved er varme, eller hvis vandet reflekterer lyset. Det kan man kun finde ud af ved at teste det i virkelige scenarier”, siger Jussi Hermansen.  

Der blev sammenlagt gennemført 32 flyvninger, og her viste sig et tydeligt billede af, at de varmesøgende kameraer virker bedst om morgenen og aftenen, hvor solen ikke forstyrrer, og hvor omgivelserne er afkølede, så menneskers kropsvarme står tydeligere frem.  

Med AI vil man delvist kunne automatisere eftersøgningen. Systemet vil selv kunne analysere billederne fra de varmesøgende kameraer og udpege de steder, hvor redderne skal kigge.  

Det er ambitionen, at dronerne med tiden skal kunne flyve mere eller mindre autonomt og i realtid sende billeder og information tilbage til helikopteren.  

Potentielt vil dronerne også kunne bruges andre steder i verden, f.eks. i bjerge eller under skovbrænde, hvor der er behov for at finde mennesker i vanskeligt fremkommeligt terræn eller over store distancer.  

Næste skridt i projektet bliver at gå fra eksperimentelle flyvninger til at afprøve systemerne i praksis.  

-mauh