Wallenius Wilhelmsen oplægger bilskibe
Markedet for transport af fabriksnye biler er skrumpet så meget, at Wallenius Wilhelmsen nu oplægger to af sine ældre bilskibe Toba og Tapiola i en sydnorsk fjord. På længere sigt kan helt op til 20 procent af rederiets flåde blive lagt op.
De to skibe har forladt Bremerhafen hvor de har ligget tomme hen i en måned. To af Tobas søsterskibe har ligget stille ud for Singapore i mere end en måned. Endnu et bilskib, Medea, har ligget uvirksomt hen i Bremerhafen siden januar.
"Vi regner ikke med at markedet retter sig før i 2010, derfor begynder vi nu at oplægge skibe på kold basis", siger Arild Iversen, CEO i Wallenius Wilhelmsen Line.
"Ud fra de nuværende beregninger, venter vi at have mellem 15 og 20 procent af vores kapacitet oplagt i år".
WWL vil typisk oplægge ældre og mindre effektive skibe. WWL råder over en flåde på 60 bilskibe.
Kilde: Lloyds List