Vestas Wind taget om bord på Maersk skib
Den ødelagte danske havkapsejladsracer Team Vestas Wind, der i slutningen af november ramte et klipperev 250 sømil fra Mauritius, er blevet taget om bord på et Maersk Line containerskib. Den vil nu blive fragtet tilbage til Europa
Det tog 10 mand godt tre dage at bjærge båden. Operationen krævede blandt andet at skibets køl blev skåret af og masten fjernet.
Vestas Wind blev derefter trukket langsomt ud på dybere vand og bugseret ud til det ventende Maersk skib.
Den delvist ødelagte racer sejles i første omgang til Malaysia. Her vil den gennemgå en grundig undersøgelse inden den fragtes videre til Europa.
Hvis en reparation er mulig vil den formentlig foregå i Italien.
Kilde: Volvo Ocean Race