Verdenspremiere: Den sejler selv - elektrisk
Stockholm lancerer til juni verdens første selvsejlende kommercielle passagerfærge, der alene drives med strøm. Bag initiativet står det norske shippingfirma Torghattan AS, der vil drive færgen, der skal sejle mellem øerne Kungsholmen og Sõdermalm i Stockholm.
Ill.: Torghatten AS..
“Mange store byer rundt om i verden har problemer med trængsel, manglende kapcitet og miljø- og luftforurening. Selvkørende teknologi bliver en del af løsningen og vil være godt for både klimaet og mennesker,” siger Reidun Svarva, der er chef for forretningsudvikling i Torghatten.
Idéen om at bygge autonome byfærger startede på Norges Universitet for Videnskab og Teknologi i Trondheim. Det førte til etableringen af virksomheden Zeabuz, hvor Torghatten AS er medejer. Målet for virksomheden er at skabe mere bæredygtig mobilitet i byerne.
“I stedet for at være barrierer vil vandet sy byen sammen og blive en genvej for alle stockholmere,” siger Svarva, der har ambitioner om at udvide konceptet til flere dele af verden.
Selskabet forsikrer, at den autonome teknologi om bord på de kommende byfærger er testet og sikker.
I første omgang vil der dog være en operatør om bord, der skal tjekke at alt virker, som det skal.
Kilde: Torghatten AS.