Verdens første CO2-neutrale krydstogtskib
Det norske krydstogtselskab Northern Xplorer har indgået en aftale med det portugisiske værft West Sea, om bygning af verdens første CO2-neutralt krydstogtskib på et værft i Viana do Costello nord for Porto, til levering i 2025/2026.
Krydstogtskibet, der får en kapacitet på 250 passagerer, udstyres med elektrisk fremdrift leveret af ABB, inkl. batteripakke og brint-celler. Skibet vil fortrinsvist sejle i de norske fjorde og tilstødende farvande.
”Dette er en milepæl i vores rejse mod en CO2-fri krydstogtbranche”, siger Rolf André Sandvik, grundlægger og CEO for Northern Xplorer.
Krydstogtskibet, der indtil videre har arbejdstitlen MM130, er 130 meter langt og har plads til 250 gæster fordelt på 125 kahytter.
Redaktionen