Verdens ældste hjuldamper reddet
Verdens ældste hjuldamper, Hjejlen, der siden 1861 har sejlet på Silkeborgsøerne i det jyske søhøjland, er reddet. Det sker efter at Ankestyrelsen har godkendt, at en ny fondskonstruktion bag den gamle damper må modtage offentlig støtte.
Selskabet bag Hjejlen - Hjejleselskabet - balancerer på kanten af en konkurs, men bliver nu reddet af en støtte på 1,5 millioner kroner fra Silkeborg Kommune.
”Det er en fantastisk udvikling, og vi har svært ved at få armene ned. Vi havde selvfølgelig håbet på, at det gik, men et eller andet sted også gået med en frygt for, at det ikke gik. Men det gik, og det er helt fantastisk”, siger bestyrelsesformand Peter Stampe, Hjejlen A/S, til Midtjyllands Avis.
Den konstruktion der nu er godkendt af Ankestyrelsen indebærer, at Hjejlen A/S ligger driften af den gamle damper over i en fond. Det offentlige må gerne støtte en fond, men ikke et privat aktieselskab.
Den 159 år gamle hjuldamper er fortsat udstyret med den dampmaskine den i sin tid blev leveret med. I højsæsonen fragter Hjejlen hver dag 2.500 passagerer mellem Silkeborg og Himmelbjerget
Kilde: Midtjyllands Avis